Lad os kontakte dig for at få en tid til en gratis implantat forundersøgelse med OP scanning.
Paradentose kommer, når der er betændelse i tandkødet, som skyldes bakteriebelægninger (plaque) på tænderne.
Standses tandkødsbetændelsen ikke, kan den brede sig til kæbeknoglen, som tænderne sidder fast i.
Fremskreden paradentose betyder, at kæbeknoglen opløses og tænderne bliver løse, for til sidst at falde ud.
Grundig mundhygiejne virker forebyggende på paradentose. Men hvis ikke plaque, tandsten og bakterier jævnligt fjernes hos tandlægen, kan paradentosen udvikle sig alligevel.
Der findes flere forskellige former for paradentosebehandling, alt efter hvor fremskreden paradentosen er.
En paradentosebehandling er nødvendig ved alvorlig paradentose, hvor der er tandkødslommer på 5-6 mm eller mere. Her vil tandplejeren ofte lave en dybde-tandrensning, hvilket indbefatter en grundig rensning af hver tandkødslomme, eventuelt under lokalbedøvelse. Dette foretages typisk over et par gange.
I milde tilfælde af tandkødsbetændelse nøjes man med en grundig tandrensning og en afpudsning af tandoverfladerne, så tænderne og eventuelle fyldninger bliver helt rene og glatte.
Det gør det sværere for bakterierne at sætte sig fast og gør det lettere at holde tænderne rene fremover.