Inman Aligner - Få flotte lige tænder med Inman Aligner

Hidtil har skæve og trangstillede tænder krævet enten større tandretningsbehandlinger med grimme ”togskinner” i årevis, eller at tænderne blev slebet til og fik påsat porcelænsfacader eller porcelænskroner.

Nu er der heldigvis kommet en ny mulighed til Danmark: Inman Aligner.

Inman Aligner er en simpel, hurtig måde at rette tænderne på, som er skånsom og særligt velegnet til kosmetisk generende tandstillingsfejl. Metoden er udviklet til de situationer, hvor sammenbidet på kindtænderne er i orden, men stillingen af de tænder der ses når man smiler, ønskes ændret.

En Inman Aligner er en lille aftagelig bøjle, og den normale behandlingstid er tre til seks måneder. Dette gør at behandlingen pludselig bliver overskuelig og overkommelig at gennemføre. Prisen er som regel også lavere end de store behandlinger med faste bøjler.