Porcelænskroner og Guldkroner
En krone er en forstærkende skal af porcelæn eller guld, som limes uden på resterne af en eksisterende tand. Guldkroner og porcelænskroner styrker tænder med store eller defekte fyldninger eller revner, og rodbehandlede tænder.
En kronebehandling med enten porcelænskroner eller guldkroner giver sådanne svækkede tænder styrken igen, så de kan tåle at blive belastet af deres daglige funktion i mange år fremover.
Brobehandling
En brobehandling er, i sin simpleste form, to kroner på række med en kunstig tand imellem, altså tre tænder på række. Broen limes fast på tænderne på hver side af mellemrummet, heraf navnet. Broer sidder fast og kan ikke tages ud. Broer føles fuldstændig som egne tænder.
En brobehandling udføres oftest i porcelæn, som nogle gange er understøttet af et skelet af metal. Det giver en stærk og smuk løsning som fuldstændig ligner dine naturlige tænder.
En af ulemperne ved en porcelænsbro frem for et implantat, er at man er nødt til at beslibe tænderne der skal bære broen. Dette er ikke så slemt hvis de er forsynet med store fyldninger i forvejen, men hvis de er intakte er et tandimplantat ofte det mest oplagte valg sammenlignet med en porcelænsbro. Hvis der mangler en del tænder og de tilbageværende eksempelvis har store fyldninger eller er meget slidte, kan en bro være et økonomisk alternativ frem for en kombination af kroner på tænderne og tandimplantater som erstatning for de der mangler.