Paradentose kommer, når der er betændelse i tandkødet, som skyldes bakteriebelægninger (plaque) på tænderne. Standses tandkødsbetændelsen ikke, kan den brede sig til kæbeknoglen, som tænderne sidder fast i.
Fremskreden paradentose betyder, at kæbeknoglen opløses og tænderne bliver løse, for til sidst at falde ud.
Grundig mundhygiejne virker forebyggende på paradentose. Men hvis ikke plaque, tandsten og bakterier jævnligt fjernes hos tandlægen, kan paradentosen udvikle sig alligevel.
Der findes flere forskellige former for paradentosebehandling, alt efter hvor fremskreden paradentosen er.
En paradentosebehandling er nødvendig ved fremskreden paradentose, hvor der er tandkødslommer på 5-6 mm eller mere. Her vil tandplejeren lave en dybde-tandrensning, hvilket indbefatter en grundig rensning af hver tandkødslomme. Ofte foretages tandrensning under lokalbedøvelse, da bedøvelsen i sig selv giver bedre resultater. Det skyldes at tandplejeren i ro og mag kan få renset helt rent, når det ikke samtidig gør ondt på patienten. Typisk foretages det over et par gange.
I milde tilfælde af tandkødsbetændelse er det ikke nødvendigt med en paradentosebehandling, da man kan nøjes man med en grundig tandrensning og en afpudsning af tandoverfladerne, så tænderne og eventuelle fyldninger bliver helt rene og glatte.
Det gør det sværere for bakterierne at sætte sig fast, og gør det lettere at holde tænderne rene fremover.
Kontakt Implantatklinik København, hvis du har behov for at få bekæmpet din paradentose med en paradentosebehandling.